Begynd planlægningen af pensionsøkonomien med din hverdag

Når du planlægger økonomien i pensionstilværelsen, er første skridt at beskrive den hverdag, pengene skal række til. Begynd med boligen, transporten og de faste aktiviteter. Vil du blive boende, flytte tættere på familien eller have mulighed for længere ophold væk hjemmefra? Svarene behøver ikke være endelige, men de giver budgettet en retning, før du begynder at regne på pensionsudbetalingerne.

Find derefter kontoudtog frem for de seneste 12 måneder. Et budget baseret på en enkelt måned overser let tandlægeregninger, forsikringer, julegaver og vedligeholdelse. Fordel årets udgifter på måneder, og skeln mellem faste betalinger, almindeligt forbrug og større, uregelmæssige køb. Tag udgangspunkt i dine faktiske betalinger frem for et beløb, du håber at kunne leve for. Og et muligt afkast fra investeringer omtalt på optioneronline.se bør ikke regnes som en fast indtægt til at dække hverdagens udgifter.

Tilpas nu budgettet til livet uden arbejde. Udgifter til pendling og frokostordning kan forsvinde, mens fritidsaktiviteter og besøg hos familien måske kommer til at fylde mere. Regn ikke automatisk med, at hverdagen bliver billigere. Mere tid hjemme kan ændre forbruget af varme og strøm, og bilen koster stadig penge, selv om du kører færre kilometer.

Del til sidst udgifterne i nødvendige og valgfrie poster. Bolig, mad og forsikringer hører normalt til den første gruppe. Rejser og restaurantbesøg kan ofte justeres. Skriv også større ønsker på en særskilt liste med omtrentlige tidspunkter. Skal bilen skiftes ud om fire år, bør udgiften fremgå særskilt, så den ikke forsvinder i et upræcist månedligt rådighedsbeløb.

Kortlæg indtægterne i pensionstilværelsens forskellige faser

Når du har overblik over udgifterne, skal du undersøge, hvilke indtægter du kan regne med. Saml oplysninger om arbejdsmarkedspension, private pensionsordninger, ATP og forventet folkepension. Notér for hver ordning, hvornår udbetalingen kan begynde, hvor længe den løber, og om beløbet er oplyst før eller efter skat. Du skal kende beløbene på samme grundlag, før du kan lægge dem sammen og bruge dem i et månedsbudget.

Lav derefter en tidslinje fra det tidspunkt, hvor du ønsker at stoppe med at arbejde. Der kan være en periode mellem sidste løn og første pensionsudbetaling. Senere kan en tidsbegrænset pension ophøre, mens andre udbetalinger fortsætter. Planen bør derfor vise flere faser frem for ét gennemsnitligt pensionsbeløb for resten af livet.

Få beregnet de forventede beløb efter skat ud fra dine egne oplysninger. Skatten og en eventuel påvirkning af indkomstafhængige offentlige ydelser afhænger af dine konkrete forhold. Undersøg også, hvordan forskellige starttidspunkter og udbetalingsforløb påvirker hinanden. En højere udbetaling fra én ordning giver ikke nødvendigvis et tilsvarende større beløb til forbrug.

Er I to i husstanden, skal tidslinjen rumme jer begge. Den ene kan fortsætte med at arbejde, efter at den anden er stoppet. Undersøg desuden, hvilke indtægter og forsikringsdækninger der ændres, hvis den ene dør. Mange boligudgifter fortsætter næsten uændret for den, der bliver tilbage. Gem beregningerne med dato og forudsætninger, så I senere kan se, hvad der har ændret sig.

Beregn forskellen mellem budget og indtægt, før du vælger løsninger

Sammenhold budgettet med de forventede indtægter efter skat i hver fase. Find først forskellen, før du vælger et investeringsprodukt eller ændrer en pensionsordning. Et underskud i de første to år kræver en anden løsning end et underskud, der fortsætter gennem hele pensionstilværelsen. Tidspunktet er lige så relevant som beløbets størrelse.

Antag, at en husstand forventer at bruge 25.000 kr. om måneden, mens de samlede pensionsudbetalinger efter skat bliver 22.500 kr. Forskellen er 2.500 kr. om måneden, altså 30.000 kr. om året. Gælder forskellen kun i en overgangsperiode på tre år, svarer det til 90.000 kr. Beregningen tager ikke højde for afkast, prisstigninger og uventede udgifter. Behovet for en særskilt reserve skal derfor vurderes ved siden af, og beløbet kan ikke uden videre bruges som mål for hele opsparingen.

Overvej løsningerne i en fast rækkefølge. Begynd med de valgfrie udgifter. Undersøg dernæst mulighederne for at stoppe senere på arbejdsmarkedet, arbejde på deltid eller ændre udbetalingstidspunkterne. Se derefter på, hvor meget der skal dækkes af fri opsparing. På den måde får du afklaret, om mindre ændringer i hverdagen kan mindske behovet for at bruge af opsparingen.

Hold friværdi adskilt fra penge på kontoen. Friværdien bliver først til penge, du kan bruge, ved eksempelvis salg eller belåning. Begge dele kræver konkrete beslutninger og kan medføre omkostninger. Afdrag på gæld skal også vurderes i forhold til behovet for tilgængelige penge. En lavere månedlig ydelse betaler ikke en akut regning, hvis hele opsparingen er bundet i boligen.

Fastlæg udbetalinger og en rutine for at justere planen

Når budget, indtægter og eventuelle underskud er beskrevet, kan du fastlægge den praktiske udbetalingsplan. Afklar, hvilke penge der skal betale de faste regninger, hvilke der skal dække større køb, og hvilke der først skal bruges senere. Penge til de nærmeste års kendte udgifter bør vurderes anderledes end midler, du forventer at lade stå i lang tid.

Hvis en del af opsparingen er investeret, skal du tage stilling til, hvordan kursudsving kan påvirke de planlagte hævninger. Kan du for eksempel betale næste års udgifter uden at sælge investeringer efter et kursfald? Overvej både din tidshorisont og din mulighed for at sænke forbruget. Et ønske om afkast bør ikke stå alene som begrundelse for den risiko, du tager.

Lav en kort handlingsliste med datoer. Den kan omfatte kontakt til pensionsudbydere, kontrol af begunstigelser, ændring af forskudsopgørelsen og oprettelse af faste overførsler. Få vilkår, omkostninger og eventuelle begrænsninger afklaret, før du ændrer ordninger. Nogle valg kan være svære eller umulige at omgøre.

Afsæt et fast tidspunkt hvert år til at opdatere planen. Sammenlign det faktiske forbrug med budgettet, og kontrollér, om de forventede udbetalinger efter skat stadig holder. Gennemgå også planen ved flytning, ændrede familieforhold eller større køb. Notér på forhånd, hvornår du skal reagere. Det kan være, hvis forbruget gennem flere måneder overstiger budgettet, eller hvis den kontante reserve falder under det beløb, du har afsat til kendte regninger og uforudsete udgifter.